Imødekommende fællesarealer og legepladser har stor betydning for, hvor attraktive boligerne i en grundejerforening er. Det kan Greve Standby skrive under på efter en ny investering i to flotte temalegepladser.

Grundejerforeningen Greve Strandby stod over for en udskiftning af deres to gamle legepladser.

”Legepladsudvalget og beboerne havde et ønske om at erstatte de to eksisterende gamle legepladser med noget nyt og anderledes uden at gå på kompromis med hverken legeværdier, kvalitet eller vedligeholdelse. De to legepladser skulle henvende sig til forskellige aldersgrupper, en til de mindre børn samt de børnehaver og vuggestuer, som besøger vores legepladser og en til de lidt ældre børn. Vi havde et ønske om, at legepladserne skulle tematiseres i to forskellige temaer,” udtaler Thomas Petersen, ansvarlig for udearealerne i Greve Strandby. ”Vi tog kontakt til forskellige legepladsleverandører, og det var CADO A/S, der med sine temalegepladser, indfriede alle vores ønsker og krav og dermed fik opgaven.”

Greve Strandbys valg faldt på CADO Temaleg, der produceres af den tyske legepladsproducent Spielart, projekteret og installeret af CADO A/S.

”Legepladsen Kæret er nu en flot fantasiborg for de lidt ældre børn med sjove klatreudfordringer, balanceleg og gynger. Legepladsen Lunden er en fiskekutter med flyvende måger, fiske-vippedyr og en udfordrende balancebane. Begge legepladser har mange flotte detaljer og udskæringer. Jeg kan se på børnene, der leger på dem og høre på deres forældre, at de nye legepladser er et stort hit,” fortsætter en tilfreds Thomas Petersen.

Det tyske firma Spielart startede i 1991. I dag er de mere end 100 specialuddannede træarbejdere og snedkere, der er specialiseret i at skabe smukke skræddersyede legekonstruktioner i robinietræ og lærk. ”Med CADO Temaleg, kan vi ud fra vores kunders ønsker, skabe deres helt eget eventyrtema på legepladsen med unikke legeredskaber, sjove former, farver, udskårne dyr og fantasifigurer. Materialer og kvaliteten er i absolut topklasse,” fastslår Carsten Jørgensen fra CADO og fortsætter: ”Agenturet CADO Temaleg giver sammen med vores øvrige produkter en meget stærk platform og opfylder vores mål om at være i toppen af legeplads- og uderumsdesign i den danske legepladsbranche.”

For yderligere information:
Søren Andersen
+45 6013 5920
sa@cado.dk

CADO er en dansk ejet virksomhed med hovedsæde i Køge. CADO designer og leverer legepladsprojekter, sport- og bevægelsesprojekter og uderum med professionel og kompetent rådgivning, høj service, unikke produkter og præcis levering i hele Danmark. Virksomheden er etableret i 2009 og har siden starten haft fokus på at være den førende samarbejdspartner inden for design af uderum.